
Fonden Filmtalent udvikler nationale strategier for talentudvikling i film og relaterede medier.
Vi arbejder for at fremme talenters udvikling, synlighed og vilkår i hele Danmark. Formålet er at skabe sammenhæng i dansk talentudvikling til filmbranchen; fra rekruttering til markedsintroduktion. Filmtalent arbejder landsdækkende og er hovedorganisation for de lokale film- og animationsværksteder i København, Odense, Aarhus og Viborg.
For at kunne fortsætte vores arbejde med at udvikle talenterne er vi nødt til at booste Film-danmark. Vi skal rekruttere bredere og vi skal kunne klæde de top-præsterende filmtalenter bedre på, så de kan indtage branchen – men vi kan ikke gøre det uden ekstra investering. Derfor har vi sendt følgende oplæg til Christiansborg i forbindelse med Filmaftale 2019-2022. Det er nu, vi skal handle.
Filmtalent oplæg – et boost til det kreative Danmark