Odense Filmværksted – tidligere Filminstituttets Workshop, Haderslev og Det Danske Videoværksted åbnede i 1977 i Haderslev med én ansat i halvtidsløn.
Op gennem 1980’erne fungerede værkstedet blandt andet som et frirum for de danske videokunstnere.
Instruktører som f.eks. Niels Lomholt, Kassandra Wellendorf, Henrik Ruben Genz og Roni Ezra har benyttet sig af faciliteterne i Haderslev.
I 2007 flyttede det til Odense – og er i dag et aktivt sted med gode samarbejdspartnere lokalt, nationalt og internationalt.
Odense Filmværksted er støttet af Odense Kommune samt Fonden Filmtalent og arbejder både for de prøvede og uprøvede og rekrutterer, kompetenceudvikler og markedsintroducerer talentet.