Nu lancerer vi endnu en årgang af Serieskolen med DR, som denne gang centrerer sig om juleserier og har fokus udviklingen af nye originale fortællinger til julen.
I samarbejde med DR Drama, DR B&U og Manuskriptskolen for børnefiktion lancerer Filmtalent og filmværkstederne i Aarhus, Odense, København og Viborg et nyt talentudviklingsforløb for alle, der gerne vil skabe originale julefortællinger til børn, unge eller familier.
Julen fylder allerede stærkt i dansk serie- og tv-tradition, og med denne årgang af Serieskolen får alle mulighed for at undersøge, udvikle og gentænke, hvordan fremtidens serielle julefortællinger kan se ud.
Forløbet består af et masterclass-program, som er åbent for alle, og et udviklingsforløb for 20 ansøgere, der skal udvikle egne idéer til originale juleserier og pitche dem for branchen.
Serieskolen med DR er en tretrinsraket, som tilbyder:
Otte masterclasses for alle
Igennem otte online masterclasses deler professionelle fra branchen deres viden og erfaringer med at udvikle originale julefortællinger. Bliv klogere på alt fra genrer, formater og dramaturgi til målgrupper og udviklingen af en juleserie til et større fortælleunivers.
Masterclasses er åbne for alle og helt gratis.
Tilmeld dig her: https://serieskolen.dk/jul/?page_id=392
Et udviklingsforløb for 2 udvalgte ansøgere
I efteråret 2026 optages der 20 deltagere, som med undervisning og vejledning fra nogle af branchens dygtigste udvikler deres egne idéer til juleserier og pitcher dem for branchen.
Læs mere og ansøg her: https://serieskolen.dk/jul/?page_id=1467
Et pitch-event for branchen
Vær med til Branchepitch 28. april 2027, hvor talenter pitcher deres ideer til juleserier for hele branchen.
Reserver din plads allerede nu på info@serieskolen.dk
Serieskolen med DR er et samarbejde mellem Filmtalent, herunder Filmværksted København, Filmværksted Odense, Filmværksted Aarhus og Filmværksted Viborg, DR B&U, DR Drama og Manuskriptskolen for børnefiktion
