Filmværksted Odense

Filmværksted Odense støtter primært kortfilm – både dokumentar og fiktion. Gennem en støtteordning kan man fire gange om året ansøge om produktionsstøtte i form af penge og/eller udstyr.

På Filmværksted Odense tilbydes der klipperum, colorgradingsuite og mixbiograf samt diverse kamerapakker, så der er mulighed for at producere en film fra start til slut.

Derudover fungerer Filmværksted Odense som sparringspartner igennem hele processen og afholder løbende events, hvor talenter kan dygtiggøre sig og møde andre filmskabere.

Besøg Filmværksted Odense

Filmværksted Odense er filmskabernes mødested på Fyn

Filmværksted Odense er stedet, hvor talenter kan prøve kræfter med at lave film og producere kortfilm. Filmværkstedet i Odense er et lille værksted, hvor der er fokus på mennesket bag filmene. Talenter lærer at producere film ved selv at prøve kræfter med det – learning by doing.

Filmværksted Odense er filmskabernes mødested på Fyn, hvor man kan møde andre filmskabere med samme drømme og ambitioner.

Filmværksted Odense afholder en lang række tilbud især rettet mod helt nye filmskabere som f.eks. Taskforce. Her knyttes helt nye talenter sammen med mere erfarne, og nye talenter får mulighed for at skabe deres første kortfilm gennem et skræddersyet program.