Filmværksted København

Filmværksted København åbnede dørene i 1970 og har siden været dedikeret til talentudvikling inden for film, tv og serier. På filmværkstedet er holdningen, at man lærer bedst ved at prøve selv og få ”kilometer i benene”.

Fire gange årligt kan aspirerende filmskabere ansøge om støtte til at realisere deres projekter.

Filmværksted København tilbyder også kurser og workshops, som er åbne for alle, der gerne vil inspireres og stå stærkere fagligt. Talenter kan her få viden og færdigheder, der forbereder dem til uddannelse eller beskæftigelse inden for branchen.

Besøg Filmværksted København

Gennem fire årlige ansøgningsrunder kan talenter modtage støtte til at realisere deres filmprojekter

Støtten på Filmværksted København består af vejledning og adgang til professionelt udstyr både til optagelser og til hele postproduktionen frem mod den færdig film. Støtten indeholder også økonomisk støtte til at dække basale udgifter til optagelser, mentorer og eventuelt oversættelsesarbejde.

Der kan også ansøges om supplerende støtte på de andre filmværksteder i Aarhus, Odense og Viborg samt ved internationale partnerne i Screen Talent Europe.