Åben ÅRGANG er et talentudviklingsprogram, som har til formål at styrke mangfoldigheden i dansk film og tv og fremme udviklingen af flere filmskabere med forskellige stemmer, baggrunde og erfaringer.

Åben ÅRGANG er et 3-årigt partnerskab mellem Filmtalent, herunder filmværkstederne i Aarhus, Odense, København og Viborg, og TV 2. Derudover har DFI støttet projektet.

Åben ÅRGANG er et landsdækkende skræddersyet talentudviklingsprogram målrettet personer med forskellige stemmer, baggrunde og erfaringer. Over en 3-årig periode vil 10 deltagere blive optaget årligt (30 deltagere i hele projektperioden). Programmet henvender sig til fortællere (instruktører eller manusforfattere), der har en konkret idè eller historie til en kortfilm, som de ønsker hjælp til at fortælle, udvikle og producere.

Målet er at skabe et undervisningsrum, hvor deltagerne kan udforske og udvikle deres fortælleevner, møde andre, der deler interessen for at skabe film og få hjælp til at forme deres egne stemmer til overbevisende fortællinger.

Ved forløbets afslutning skal alle 10 deltagere stå med en færdig kortfilm produceret på et af landets filmværksteder.

Åben ÅRGANG består af følgende elementer:
– Undervisning og workshops om at lave film
– Individuel manuskript- og mentorstøtte
– Tilbud om en ”Producer-buddy” som kan hjælpe med at realisere deltagernes kortfilm
25.000 kr. til at producere deltagernes kortfilm (fiktion, dokumentar eller animation)
– Adgang til produktionsudstyr på et af landets filmværksteder i Aarhus, Odense, Viborg eller København
– Indsigt i fiktionsbranchen gennem møde med og rundvisning på TV 2
– Et stærkt netværk med andre filminteresserede
– Støtte og tilgængelighedsforhold, som sikrer alle kan deltage
– Afsluttende workshop om muligheder i filmbranchen

Læs mere her