Serieskolen med DR Ultra er et landsdækkende talentudviklingsprogram for unge, der gerne vil arbejde med animations- og live-action serier til børn og unge.
Serieskolen med DR Ultra er et 3-årigt partnerskab mellem Filmtalent, herunder filmværkstederne i Aarhus, Odense, København og Viborg, DR Ultra og Manuskriptskolen for Børnefiktion.
Det er et nationalt talentudviklingsprogram for 18-30-årige, som har en fortæller i maven og gerne vil arbejde med animations- og live-action serier til børn og unge. Igennem forløbet udvikler talenterne de særlige kompetencer, det kræver at engagere og fortælle serielt til børn og unge. Derudover får talenterne en helt unik mulighed for at komme helt tæt på branchen, når de ved det afsluttende branchepitch skal pitche deres serieideer for den danske seriebranche.
Formålet med Serieskolen med DR Ultra er at rekruttere og kompetenceudvikle den næste generation af stærke danske fortællere af serielt børne- og ungefiktion og dermed sikre en fødekæde af talenter med faglighed og interesse for at skabe indhold til børne/ungemålgruppen.
I projektet styrkes rekrutteringsindsatsen overfor unge med visuelle kreative kompetencer, som ikke nødvendigvis selv finder vej til filmværkstederne eller branchen. Derudover styrkes de unge talenters perspektiv ift. målgruppe, platform, format, aftager og kontekst.