præsenterer

Serieskolen-2_smal
I elsker at fortælle historier – og har allerede et par produktioner på jeres CV.
I arbejder sammen i et hold bestående af min. instruktør, producer og manuskriptforfatter.  
I har en serieidé, vil arbejde med serier og udvikle jeres talent for at fortælle i det format.

Velkommen til Serieskolen

I samarbejde med Netflix lancerer Filmtalent, Filmværkstedet/København, Aarhus Filmværksted og Odense Filmværksted Serieskolen for andet år i træk. I 2022 er de regionale fonde, FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje også samarbejdspartnere i Serieskolen.

Serieskolen er et landsdækkende talentudviklingsprogram rettet mod nye kreative talenter, der gerne vil arbejde i serieformatet og udvikle deres serielle fortælleevner.

Serieskolen er:

Som deltager i Serieskolen får I mulighed for at udvikle og styrke jeres færdigheder og kompetencer gennem udviklingen af jeres egen serieidéer.

Professionelle fra både Netflix og den danske film- og tv-branche vil undervise og vejlede i en bred vifte af masterclasses og workshops med fokus på udviklingsprocessen fra pitch til pilot.

12 talenthold får mulighed for at møde og interagere med andre talenter og lærere under 3 intensive weekendworkshops i Aarhus, Odense og København. Serieskolen afsluttes med et branchepitch, hvor I pitcher og møder repræsentanter fra hele branchen. 

Ønsker I at deltage i Serieskolen, kan I allerede gøre det fra d. 17. januar, hvor vi tilbyder en række gratis masterclasses (læs mere under fase 1).

Ønsker I at deltage i fase 2, skal I ansøge inden deadline d. 21. februar 2022 kl. 12:00. Hvis I ønsker at tilmelde jer fase 2 opfordres I til at deltage i masterclassprogrammet.

Vi opfordrer alle unge kreative talenter uanset køn, social og etnisk baggrund til at sende en ansøgning. 

Fase 1

Introduktion til serieformatet

Den første del af Serieskolen består af syv gratis, online masterclasses tilgængelige for alle. De skal give indblik i arbejdet med serielle formater for alle med interesse i udviklingen og produktionen af tv-serier. Læs mere om de forskellige masterclasses og tilmeld jer længere nede på siden.

Fase 2

Manuskriptskrivning og pitch

12 talenthold bliver udvalgt til at fortsætte i fase 2, som fokuserer på vigtige aspekter af udviklingsprocessen, såsom manuskript-skrivning, salg og pitch. Fasen består af 3 weekendworkshops, manuskriptkonsulent, masterclasses, mentorordning og branchepitch. For at komme med i Serieskolens fase 2, skal I sende en ansøgning.

Fase 3

Produktion

Fire talenthold modtager hver 100.000 kr, et arbejdslegat på 30.000 kr samt adgang til professionelt udstyr og vejledning til at producere en pilot/proof of concept til egen serieidé.

Fase 1

Introduktion til det serielle format

Vi har fået nogle af de dygtigste fra branchen til at introducere jer for det vigtigste, I skal vide, når I vil udvikle tv-serier. Hvordan ser seriebranchen ud? Hvad gør en serie god? Hvordan opbygger I jeres serie, udvikler plottet og præsenterer jeres karakterer, så seere fastholdes afsnit efter afsnit? Hvordan bliver serier produceret, og hvordan adskiller den produktionsform sig fra filmproduktion? Og hvordan skaber I et professionelt pitchmateriale til jeres serieide?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som I kan få besvaret ved at følge de 7 masterclasses i fase 1.

Derudover afholdes to informationsmøder om Serieskolens indhold, kriterier, tilbud osv. Her vil I møde lederne af filmværkstederne i Aarhus, Odense og København på Zoom, der er klar til at svare på jeres spørgsmål.

Arrangementer:

Masterclasses i fase 1 er åbne for alle med faglig interesse i udvikling og produktion af serier. De bliver afholdt på Zoom og kræver tilmelding – find tilmeldingslinks nedenfor.

Vigtige datoer:

21. februar kl. 12:00: Ansøgningsfrist til Serieskolens fase 2 og 3

14. marts: Svar på ansøgning

17. januar kl. 17:00-19:00

Introduktion til at instruere serier med Mikkel Serup + informationsmøde

Til denne masterclass vil Mikkel Serup fortælle om at prioritere sin tid i pre-produktion og på optagelse, om at afstemme sine ambitioner med budgettet, og om at kende sine virkemidler og genremarkører.

Mikkel Serup gik på Filmhøjskolen i Ebeltoft, hvor han efterfølgende lavede flere kortfilm på Aarhus Filmværkstedet, lokal-TV, musikvideoer og reklamefilm. Mikkel blev uddannet instruktør fra Den Danske Filmskole i 2003 og har sidenhen instrueret spillefilm og flere TV serier, senest Kastanjemanden for Netflix.

Efter masterclassen med Mikkel Serup vil der være informationsmøde om Serieskolen. På informationsmødet kan du få information om:

– Serieskolens indhold
– Kriterier for at deltage
– Krav til ansøgningen og projektidé
– Hvad redaktionen lægger vægt på
– Og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

20. januar kl. 17:00-19:00

The Pitch Realization Masterclass med Christopher Mack (Netflix)

The Pitch Realization Masterclass will share with the writer some best practices on how to create and document their best version of a character driven series. By asking the right questions and looking at your series using the character’s goals and motivations versus the plot, you will be able to create a professional looking pitch document that will allow a buyer to easily decide whether or not your show is right for their streaming service or network.
Christopher Mack is the Creative Talent Director at Netflix. Before Mack came to Netflix, he worked on show such as ER, The Practice and The New Twilight Zone. Furthermore, Mack ran the Television Workshop for WB Television for 10 years and is a founding member and currently Head of Scripted Content for Stage 13.

Bemærk:
Denne masterclass er preproduceret (ikke live) og vil være på engelsk.

25. januar kl. 17:00-18:00

Introduktion til seriemarkedet med Keld Reinicke

Keld Reinicke vil give jer en dybdegående gennemgang af seriebranchen. Hvordan ser markedet ud? Hvilke tendenser er der, og hvad rør sig i den danske og internationale seriebranche?

Keld Reinicke arbejder i dag med strategisk udvikling inden for digitalt indhold bl.a. for streamingtjenester i Danmark og internationalt. Derudover er han Executive Producer på mange fiktion & fakta-serier og underviser på Den Danske Filmskole, primært i amerikanske tv-serier.

27. januar kl. 17:00-18:00

Rikke Louise Schjødt i samtale med Prami Larsen om rejsen til den første serie

Rikke Louise Schjødt havde en Master of Fine Arts fra New York University, en BA fra Film – og Medievidenskab fra KU og erfaringen fra 3 værkstedsstøttede kortfilm, da hun skabte tv-serien ”Limboland” på Xee. Hun har indtil videre skrevet og instrueret to sæsoner, i alt 16 episoder.

Rikke vil i samtale med Prami Larsen fokusere på de største forskelle mellem at instruere kortfilm og tv-serier. Hvad skal man være opmærksom på? Hvad ville Rikke gerne have vidst, før hun gik i gang. Målet er at åbne døren til den verden og produktionsform, som kendetegner tv-serier.

1. februar kl. 17:00-18:00

Introduktion til arbejdsgangen på serie settet med Malte Forssell (Netflix)

Til denne masterclass vil I høre fra den erfarne producer Malte Forssell, som vil dele ud af sine mange års erfaring med at være på et set. Han vil bl.a. fortælle om, hvordan arbejdsgangen ser ud, og hvilke roller samt opgaver der er på settet for en serieproduktion. Få en unik mulighed for at høre om hvordan man skal begå sig og få en god arbejdsgang på settet. Masterclassen vil være en dialog mellem Malte og Prami Larsen, direktør på Filmværkstedet / København.

Malte Forssell er en af Skandinaviens mest erfarne Line Producers med film som David Finchers “The Girl With the Dragon Tatto”, Lars von Triers ”Dancer in the Dark”, Mikael Håfströms Oscar nominerede ”Evil” og Lukas Moodyssons ”Mammoth” på sit CV. Han har også produceret adskillige tv-serier og spillefilm samt været Executive Producer. Malte er Director of Physical Production for Nordics på Netflix.

3. februar kl. 16:00-17:00

Introduktion til at producere serier med Morten Kjems Hytten Juhl

Producer Morten Kjems Hytten Juhl vil stille skarp på den altafgørende ledelse af kreative processer i tv-serieproduktion, og tale om hvordan man indfrier netop det en tv-serie producer er sat i verden for: At levere fantastiske serier til prisen og til tiden. Det handler om forventningsstyring, beslutningsgange, kommunikation samt skabelse og vedligeholdelse af processer, og så handler det om selvledelse. Hvem er du som producer og hvad vil du? Er du bevidst om dine stærke og svage sider? Og formår du at bruge den bevidsthed? Morten vil i sin gennemgang trække på eksempler fra film og serier, han har været producer på, herunder Kastanjemanden, Sygeplejersken (pt. i prep), Elvira (pt. i produktion), Friheden samt to sæsoner af Gidseltagningen.

Morten Kjems Hytten Juhl er freelance producer, og har senest produceret Søren Sveistrups KASTANJEMANDEN til Netflix. Pt. producerer han Kasper Barfoeds SYGEPLEJERSKEN – også til Netflix – hvis fire episoder går i produktion i foråret 2022. Tidligere serier ligeledes produceret for SAM Productions tæller GIDSELTAGNINGEN (2017), GIDSELTAGNINGEN II (2019) samt FRIHEDEN (2018) og af spillefilm kan bl.a. nævnes Johannes Nyholms debut JÄTTEN (Beofilm/Garagefilm, 2016), Mads Matthiesens Sundance vinder 10 TIMER TIL PARADIS (SF Productions/Beofilm, 2012), Fenar Ahmads debutfilm ÆKTE VARE (Beofilm, 2014), Jonas Elmers DET ANDET LIV (Beofilm/Sebastofilm, 2014), samt Rune Schjødts debut SKYSKRABER (Fine & Mellow, 2011).

7. februar kl. 17:00-18:00

Informationsmøde

På mødet kan I høre om:

– Serieskolens indhold
– Kriterier for at deltage
– Krav til ansøgningen og projektidé
– Hvad redaktionen lægger vægt på

Og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

I vil møde lederen af Aarhus Filmværksted, Merete Stubkjær, som fortæller  mere om Serieskolen og ansøgningensprocessen. Mødet vil vare ca. en time.

8. februar kl. 17:00-18:00

Diversitet i serier med Cassi Mecchi (Netflix)

I denne masterclass vil Cassi Mecchi fortælle jer om diversitet og repræsentation bag ved og foran kameraet. Hvad betyder det at have en bred repræsentation i serier, og hvorfor er det vigtigt at skabe diversitet på skærmen. Vi dykker ned i hvordan jeres egen bias kan påvirke, når I skriver og udvikler serier og diskuterer værktøjer for hvordan man skaber et inkluderende arbejdsmiljø i den kreative proces.

Cassi Mecchi er Director of Inclusion på Netflix i Amsterdam, hvor han fungerer som intern rådgiver og ‘subject matter expert’, samt leder teamet som bidrager med støtte til inklusions- og diversitetsdagsordenen i hele virksomheden, i Europa, Mellemøsten og Afrika. Før Cassi tilsluttede sig Netflix, arbejdede han for Spotify, Google og Danone på tværs af geografi. Han fik sin bachelor i business ved Universidade de São Paulo, og har publiceret en raport om seksuel diversitet på det brasilianske arbejdsmarked. Når han ikke arbejder, laver Cassi for det meste enten musiklister af tvivlsom smag eller tager billeder af verden omkring ham.

Bemærk:
Denne masterclass vil være på engelsk.

Fase 2

Udvikling, manuskriptskrivning og pitch

Er I blandt de 12 talenthold, som går videre til fase 2, er målet at udvikle jeres seriekoncept til et stærkt manuskript, udvikle og forberede jeres pitchmateriale og pitch. For at styrke projektudviklingen vil Serieskolen tilbyde de 12 hold:

 · 3 weekendworkshops med intensiv undervisning der skal hjælpe med udviklingen af jeres serie.

 · Hvert talenthold får tildelt en mentor, som vil hjælpe med at styrke jeres serie og manuskript.

 · Masterclasses på Zoom med nogle af branchens dygtigste kræfter indenfor serieudvikling og produktion.

Vigtige datoer:

26.-27. marts: 1. weekendworkshop (København)

7.-8. maj: 2. weekendworkshop (Aarhus)

11.-12. juni: 3. weekendworkshop (Odense)

23. juni: Branchepitch

26.-27. marts 2022 i København

1. Weekendworkshop – Hvem er vi, og hvad har vi?

I løbet af weekenden vil alle 12 talenthold blive rystet sammen. Holdene vil blive opdelt i 3 grupper, som hver især gennemgår 3 workshops på skift:
 · ”Mapping”: Alle elementer i talentholdenes serieforslag vil blive gennemgået og kortlagt et for et.
 · ”Script development”: Proces og formater til udvikling af manuskripterne.
 · ”Story World”: Gennemgang af serieforslagenes universer, regler, dramatiske muligheder.

Indholdet opdateres løbende. Kost og logi betales af Serieskolen.

7.-8. maj 2022 i Aarhus

2. Weekendworkshop – Fra manus til skuespiller

I anden weekend vil hvert talenthold få individuel feedback på deres manuskripter af en manuskriptkonsulent. Om søndagen vil vi gennemføre readings med 2 skuespillere af udvalgte scener fra manuskripterne.

Indholdet opdateres løbende. Kost og logi betales af Serieskolen.

11.-12. juni 2022 i Odense

3. Weekendworkshop – Hvem er det, vi taler til, når vi pitcher for branchen?

I den tredje og sidste weekend vil professionelle branchefolk give jer et indblik i, hvad ”markedet”, ”branchen”, ”tv-stationerne” er for en størrelse? Hvad er det for mennesker, I vil komme til at møde? Hvordan taler de? Hvad tænker de?
Hele søndagen vil gå med pitch-træning som optakt til det forestående branchepitch.

Indholdet opdateres løbende. Kost og logi betales af Serieskolen.

Online masterclasses

En række online masterclasses bliver afholdt i fase 2, hvor I bliver undervist i bl.a manuskriptskrivning, karakterudvikling, finansiering af jeres serie og post produktion. Det fulde masterclassprogram offentliggøres senere.

Fase 3

Produktion

Er I et af de 4 udvalgte talenthold i fase 4, skal I producere jeres egen pilot/proof of concept.

Serieskolen tilbyder:

 · 100.000 kr. til at dække produktionsomkostninger til hvert talenthold.

 · 30.000 kr. arbejdslegat til hvert talenthold.

 · Adgang til de tre filmværksteders professionelle optageudstyr og postproduktion: Alexa, RED eller Sony kameraer, AVID klippesuiter, ProTools lydmix, DaVinci workflow, effekt værktøjer osv.

 · Vejledning og støtte fra værkstedernes erfarne medarbejdere.

Ansøgning

Send jeres ansøgning til Serieskolen inden ansøgningsfristen mandag d. 21. februar 2022 kl. 12:00.

Sprog

Ansøgningen skal være på dansk. Serien kan godt have karakterer, der taler andre sprog end dansk, færøsk eller grønlandsk. Men det skal give mening for historien.

Projekttyper

Serieskolen har til formål at udvikle talenter med ideer til fortællinger fortalt i flere episoder (mindst tre).

Ansøgninger om animations- og/eller dokumentarprojekter vil ikke blive godkendt.

Ansøger

På ansøgningen skal der anføres mindst tre forskellige personer, der varetager opgaven som henholdsvis producer, instruktør og manuskriptforfatter. De udgør Serieskolens “kerneteam” i forløbet.

Den formelle ansøger er produceren på holdet, som skal være fyldt 18 år og have dansk adresse.

Projektet skal have et hold bestående af producer, instruktør og forfatter, som har indgået aftale om at samarbejde om projektet ved ansøgningstidspunktet.

Søger man alene bliver ansøgningen ikke godkendt.

Ved indsendelse af ansøgning forpligter kerneholdet sig til at reservere tid til at deltage i de 3 workshopweekends samt 6 masterclasses i fase 2, hvis holdet går videre efter udvælgelsen den 14. marts.

Lokation

Hovedparten af serien skal foregå i Danmark, Færøerne og/eller Grønland.

Erfaringsniveau

Da formålet med Serieskolen er at introducere nye talenter for markedet, vil producers, forfatters og instruktørs erfaringsniveau udgøre et væsentligt kriterie for, om ansøgningen vil komme i betragtning.

Instruktør og producer skal alle have mindst 2 kortfilm, serie-episoder eller anden type filmisk værk med dialogscener på CV’et. Forfatteren skal have skrevet manuskript til mindst en realiseret kortfilm.

Har hele kerneteamet en professionel karriere eller en formel filmuddannelse, vil ansøger blive opfordret til at søge at realisere projektet i professionelt regi.

Rettigheder

Alle rettigheder, herunder immaterialrettigheder, knyttet til materiale udarbejdet af en deltager i Open Call og/eller Serieskolen vil fortsat tilhøre den pågældende deltager, medmindre andet udtrykkeligt aftales med den pågældende deltager.

Vi opfordrer til, at kerneteamet indgår en skriftlig aftale om, hvem der ejer ideen i tilfælde af, at holdet splittes. Ligesom holdet bør aftale kreditering af indsatsen, hvis en eller flere af kerneteamet forlader produktionen undervejs.

Spørgsmål?

Har I spørgsmål til ansøgningen eller Serieskolen, er I velkommen til at deltage i informationsmøderne d. 17. januar og 7. februar (find mere information under fase 1) eller kontakte jeres lokale filmværksted:

Prami Larsen

+45 71 99 33 66

prami@filmworkshop.dk 

Merete Stubkjær

+45 20 33 11 06

ms@afv.dk

Mette Bihl

+45 25 57 88 22

mette@ofilm.dk

© Copyright 2022 Fonden Filmtalent